Kobberstænger er et centralt råmateriale i produktionen af ledninger og kabler. Baseret på produktionsprocessen og iltindholdet er de opdelt i to kategorier: ilt-frie kobberstænger og iltfattige-kobberstænger. Ilt-fri kobberstænger fremstilles hovedsageligt ved hjælp af top-tegningsmetoden eller dyppe-belægningsmetoden. De er kendetegnet ved høj renhed, ekstremt lavt oxygenindhold (normalt ikke mere end 20 ppm) og fremragende ledningsevne, hvilket gør dem særligt velegnede til at trække fine ledninger med en diameter på mindre end 0,5 mm og anvendelige til elektriske produkter med høj{10}}præcision.
Kobberstænger med lavt-iltindhold fremstilles hovedsageligt ved hjælp af kontinuerlig støbning og valsemetode. De har et højere iltindhold (generelt mellem 200-450 ppm), men produktionsprocessen er moden med høj output og lave omkostninger. De har en betydelig fordel, når de trækker kobbertråde med en diameter større end 1 mm, og de bruges mest i store-specifikationskabler og omkostningsfølsomme-elektriske produktområder. Fra 2020 oversteg mit lands årlige produktionskapacitet af iltfattige-blanke kobberstænger fra kontinuerlig støbning og valsning af produktionslinjer 15 millioner tons med en produktion på 8,979 millioner tons. Nogle virksomheder har udvidet deres industrielle kæde for at opnå fuld-procesuafhængig fremstilling fra kobberstænger til færdige ledninger og kabler. Begge typer kobberstænger er meget udbredt i industrier som strøm, byggeri, husholdningsapparater og biler. Deres ydeevneforskelle påvirker direkte ledningsevnen og holdbarheden af ledninger og kabler.